Når man ejer bolig eller anden ejendom sammen med sin partner, er det vigtigt at tænke over, hvad der skal ske, hvis den ene går bort. Mange tror, at fælles ejendom automatisk overgår til den længstlevende, men sådan er det ikke nødvendigvis. Uden et klart testamente kan arvereglerne føre til uventede og uønskede konsekvenser – især hvis der er børn fra tidligere forhold, eller hvis man ikke er gift. Her får du en gennemgang af, hvordan du kan tage højde for fælles ejendom i dit testamente, og hvilke juridiske overvejelser der er vigtige at kende.

Hvad betyder det at eje ejendom sammen?

Når to personer ejer en ejendom sammen, kan det ske på to måder:

• Sameje – hvor hver part ejer en bestemt andel, typisk 50/50. Denne form bruges ofte af samlevende par, der ikke er gift.
• Ægtefællers fælleseje – hvor ejendommen indgår i ægtefællernes fælles formue, medmindre der er aftalt særeje.

Forskellen har stor betydning, når den ene dør. I et sameje vil afdødes andel indgå i dødsboet og blive fordelt efter arveloven eller testamentet. I et ægteskab med fælleseje kan den længstlevende som udgangspunkt sidde i uskiftet bo, hvis der kun er fælles børn – men ikke hvis der er særbørn.

Testamentet som sikkerhedsnet

Et testamente er det vigtigste redskab til at sikre, at ejendommen bliver i de hænder, du ønsker. Uden testamente fordeles arven efter arvelovens standardregler, som ikke altid passer til moderne familieformer.

Med et testamente kan du for eksempel:

• Sikre din partner ret til at blive boende i ejendommen, selvom du har børn fra tidligere forhold.
• Bestemme, at din andel af ejendommen skal tilfalde den længstlevende, eventuelt mod at børnene får kompensation på anden vis.
• Fastlægge særeje eller brugsret, så ejendommen ikke skal sælges med det samme efter dødsfaldet.

Et testamente kan skræddersys til jeres situation, og det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, så formuleringerne bliver præcise og gyldige.

Samlevende par – særligt udsatte uden testamente

Hvis I ikke er gift, men ejer bolig sammen, er det ekstra vigtigt at have et testamente. Samlevende arver nemlig intet efter hinanden ifølge loven – uanset hvor mange år I har boet sammen. Det betyder, at afdødes andel af ejendommen går til børn, forældre eller søskende, og den længstlevende kan risikere at skulle sælge boligen for at udbetale arven.

Et testamente kan her give den længstlevende ret til at overtage ejendommen eller blive boende i en periode. Det kan også kombineres med en samejeoverenskomst, der beskriver, hvordan ejendommen skal håndteres ved dødsfald eller samlivsophør.

Læs også:

Retten til egne valg i familieretten – forstå dine rettigheder og begrænsninger

Advokat

Familieretten berører os alle – fra ægteskab og forældremyndighed til arv og skilsmisse. Få indsigt i, hvor du selv bestemmer, og hvor loven sætter rammerne, så du kan træffe trygge og informerede beslutninger i familiens liv.

Digitale signaturer ved ægteskabsdokumenter: Sådan bruges de i praksis

Advokat

Digitaliseringen har ændret måden, vi indgår ægteskab på. Med digitale signaturer som MitID kan ægteskabsdokumenter underskrives hurtigt, sikkert og uden fysisk fremmøde. Læs, hvordan processen fungerer i praksis, og hvad du skal være opmærksom på.

Ægtepagt som udtryk for tillid og respekt mellem ægtefæller

Advokat

En ægtepagt kan være et kærligt og ansvarligt valg mellem ægtefæller, der ønsker klarhed om økonomi og ejerskab. Læs, hvordan en ægtepagt kan styrke tilliden, skabe balance i forholdet og give ro i hverdagen.

Adoption og børns rettigheder – en central del af den juridiske debat

Advokat

Adoption rejser komplekse spørgsmål om barnets rettigheder, forældreskab og samfundets ansvar. Artiklen dykker ned i den juridiske debat om, hvordan man bedst beskytter barnets tarv, samtidig med at nye familieformer og internationale perspektiver udfordrer de eksisterende rammer.

Ægtefæller og uskiftet bo

For ægtefæller er reglerne mere fleksible. Hvis der kun er fælles børn, kan den længstlevende som nævnt vælge at sidde i uskiftet bo – altså overtage hele formuen, herunder ejendommen, uden at udbetale arv til børnene med det samme.

Men hvis der er særbørn, kræver det deres samtykke. Et testamente kan ikke tvinge særbørn til at give samtykke, men det kan give den længstlevende bedre muligheder, for eksempel ved at tildele en større andel af ejendommen eller en brugsret.

Overvej også finansiering og gæld

Når man planlægger fordeling af fælles ejendom, er det ikke kun ejerskabet, der tæller – men også gælden. Hvis der er lån i ejendommen, skal testamentet tage højde for, hvem der hæfter, og hvordan restgælden skal håndteres.

Det kan være en fordel at kombinere testamentet med en livsforsikring eller krydslivsforsikring, så den længstlevende får økonomisk mulighed for at blive boende. På den måde undgår man, at ejendommen skal sælges for at dække arvekrav eller gæld.

Få professionel hjælp

Arveret og ejendomsret er komplekse områder, og små fejl i et testamente kan få store konsekvenser. Derfor er det klogt at få hjælp af en advokat med speciale i familieret, når du skal tage stilling til fælles ejendom.

En professionel rådgiver kan hjælpe med at:

• Vurdere, hvordan ejendommen bedst sikres for den længstlevende.
• Udforme et testamente, der tager højde for både arvelov, gæld og skat.
• Koordinere testamentet med eventuelle samejeaftaler, ægtepagter og forsikringer.

En tryg fremtid kræver klare aftaler

At eje noget sammen er et udtryk for tillid og fælles planer – men det kræver også klare juridiske rammer. Et gennemtænkt testamente kan sikre, at ejendommen forbliver i de rette hænder, og at den længstlevende ikke står i en uoverskuelig situation midt i sorgen.

Ved at tage stilling i tide skaber du tryghed for både dig selv og dine nærmeste – og undgår, at lovens standardløsninger bestemmer over jeres hjem.